På flugt fra skimmelsvamp
Af: Andreas Jeppesen, Maya Bøttker, Amalie Hjorth og Cecilie Badino Vielwerth
Der er skimmelsvamp i hver 8. lejebolig i Danmark, og som lejer risikerer du ikke kun at kæmpe med skimmelsvamp, udlejer og sygdom. Systemet, der skal hjælpe lejerne, er en jungle med uklar lovgivning og forskel på kommunerne.
Telefonen rammer gulvet og fanger Sarah Halds opmærksomhed. En lille liste mellem køkkenbordet og væggen mangler, telefonen har sneget sig ned bag køkkenskabet. "Forbandet", tænker hun. Skabet skal ud før, at hun kan få sin telefon tilbage. Hun hiver og flår, og får med en kraftanstrengelse revet skabet løs. Det, der venter bag skabet, vil vende op og ned på hende og datterens liv endnu en gang.
Hør Sarah fortælle:
Foto: Inde bag køkkenskabet (Sarah Hald). Lyd: Interview med Sarah Hald. Illustration: Maya Bøttker
Det, der stirrer tilbage mod Sarah, er en væg dækket af kulsort skimmel. Hun har prøvet det her før og ved, at der nu starter en kamp for at sikre et sundt hjem for hende og datteren.
Skimmel kan gøre dig syg
Ifølge Sundhed.dk kan skimmelsvamp være sundhedsskadeligt og kan give hovedpine, svimmelhed, vejrtrækningsproblemer og koncentrationsbesvær. I de værste tilfælde kan man få astma, allergi og kronisk hovedpine.
Der er skimmel i hver 8. lejebolig i Danmark ifølge en ældre undersøgelse fra det tidligere Statens Byggeforskningsinstitut. Professor Lars Gunnarsen, pointerer dog i 2017 til BT;
- Der er et mørketal, da man ikke ved, hvor meget skimmelsvamp, der gemmer sig under gulve og inde i vægge. Den samlede forekomst kan være så høj, at der måske er skimmelsvamp i hver femte bolig. Lars Gunnarsen Professor og indeklimaforsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet
Tag pengene og løb
Hvis du opdager skimmelsvamp i din lejebolig og din udlejer ikke er samarbejdsvillig, kan du ifølge Rune Skovbjerg Krog, jurist hos den rådgivende organisationen Danske Lejere (DL), se frem til en langvarig og opslidende proces.
Ved mistanke om skimmelsvamp i boligen er det første skridt at kontakte sin udlejer. I nogle tilfælde kan problemet løses gennem en god dialog, men det er ikke altid, at det ender sådan.
- Vi ser mange sager, hvor konfliktniveauet stiger, og så kan det virkelig gå galt, fortæller Rune Skovbjerg Krog.
Lykkedes dialogen ikke, kan man som lejer også henvende sig til kommunen. Her møder man ifølge Rune Skovbjerg Krog imidlertid andre udfordringer, som lange sagsbehandlingstider, begrænsede ressourcer og et system, der ofte fremstår uigennemskueligt.
I mange tilfælde råder Danske Lejere lejere til at flytte og forsøge at få deres depositum tilbag frem for at tage kampen op med udlejeren gennem kommunen. De anbefaler ofte den løsning – ikke fordi den er ideel, men fordi det er den mest smertefrie løsning i en ellers kompleks og belastende situation.
- Det er meget svært for den enkelte lejer at gøre noget. Det kræver rigtig meget – både mentalt og økonomisk – og derfor kan jeg godt forstå, at mange til sidst giver op, forklarer han.
Kampen om sandheden
Tilbage på køkkengulvet i Slagelse sidder Sarah, som har boet i lejligheden i et par måneder. Hun lejer lejligheden af firmaet LG48 ApS. Hun flyttede herind med datteren Lilje, da der var skimmelsvamp i deres gamle lejlighed. Hun frygtede, at det gjorde hende og datteren syge.
- Jeg skulle være sikker på, at jeg ikke ville ende i den samme situation igen. Jeg var så bange for at skulle igennem det samme én gang til, at jeg fortalte min nye udlejer om mine oplevelser med skimmelsvamp, inden at jeg takkede ja til lejligheden, fortæller Sarah.
Da hun har set, hvad der gemmer sig bag skabet, skriver hun med det samme til sin udlejer. Udlejeren fortæller hende, at hun skal skubbe skabet tilbage, og at de må kigge på det i fremtiden. Men Sarah kender desværre alt for godt til skimmel og har derfor allerede haft fat i nogle fagfolk, hun kendte fra den første lejlighed.
- Jeg fik at vide, at det ville gøre det meget værre, og at det var vigtigt, at det blev håndteret nu, ellers kunne det sprede sig til andre dele af lejligheden
Hun får udlejer overtalt til, at der skal gøres noget ved problemet med det samme, men kun hvis det er Sarah selv, som står for det. Hun sætter datteren bag på cyklen og kører ud til den anden ende af byen for at købe de remedier, der skal bruges.
Gennem Sarahs egne kontakter får hun en fagmand til at guide hende over telefonen, mens hun vasker det sorte skimmel væk bag skabet. Dette burde være nok, indtil udlejer har mulighed for at komme og lave en ordentlig udbedring.
Men den næste tid er præget af kamp med udlejer og mere skimmel i hendes hjem. Udlejer forsøger at udbedre nogle af problemerne, mens andre står urørt.
- Da jeg snakker med mine kontakter, som har forstand på det her, får jeg at vide, at det bliver gjort helt forkert. Det kan jo sprede sig og blive meget værre, hvis man ikke er forsigtig.
Da skimlen dukker op i soveværelset, kontakter Sarah udlejer igen, da hun og datteren får det dårligt af at sove derinde. I en SMS skriver udlejer tilbage, at ”det har været sådan i mange år, og den tidligere lejer sov fint i rummet”. Denne besked er chokerende for Sarah at modtage.
- Det betyder jo, at de vidste, at der var skimmel, inden jeg flyttede ind. Og de lod mig flytte ind, selvom jeg fortalte dem, hvor bange jeg var for at komme til at ende i noget med skimmel igen.
Sarah Hald, 25. Foto: Maya Bøttker
Klager til kommunen
I et håb om, at kommunen kan tvinge udlejer til at gøre noget ved problemet, sender hun en klage på kommunens hjemmeside, og det er det helt rette at gøre.
Det er kommunens ansvar at holde øje med, at boliger ikke er sundhedsfarlige, ifølge Byfornyelseslovens §75.
I april, mere end 4 måneder efter hun opdagede skimlen i køkkenet, kommer Slagelse Kommune ud for at se og vurdere problemet. Men Sarah møder ikke den oppakning, som hun havde håbet på.
- Det første sagsbehandleren gjorde var at spørge mig:"Hvor er der så sundhedsfare?" Der tænkte jeg bare; hvorfor spørger du mig om det? Er det ikke dig, der skal kunne vurdere det?
Efter kommunen har været på besøg, skriver byggesagsbehandleren et notat. I notatet kan man blandt andet se, at sagsbehandleren ikke foretog nogle prøver eller test for skimmelsvamp. Alligevel skriver sagsbehandleren, at problemerne i lejligheden ikke vurderes at udgøre en sundhedsfare og lukker sagen.
Skimmel kan være usynligt
I samme notat råder kommunen Sarah til at kigge på hjemmesiden Skimmel.dk for at lære mere om, hvordan man skal bo for at undgå skimmelsvamp. På samme hjemmeside kan man også finde en fane, som beskriver, at skimmel kan være skjult. Det vil sige, at skimlen ligger inde bag tapetet, i væggen eller andre steder.
Det bliver bakket op af specialist i skimmelsvamp på Teknologisk Institut Sofie Marie Kristensen. På instituttets hjemmeside skriver hun, at skimmelsvampesporerne stadig påvirker vores immunforsvar, selvom skimmelsvampen er tør eller gemmer sig.
- Der, hvor vi virkelig ser udfordringer, er ved skjult skimmelsvampevækst, når skimmelsvampene gror på skjulte overflader i bygninger, fx under dit trægulv, bag den indvendige efterisolering på dine ydervægge eller over dit nedhængte loft. Ofte kan vi heller ikke lugte skjult skimmelsvampevækst, men meget tyder på, at skimmelvæksten alligevel kan påvirke vores helbred
Sofie Marie Kristensen beskriver, hvorfor det hverken er nok at fjerne den synlige skimmelsvamp eller årsagen til, at svampen kommer.
- Det tyder på, at det ikke er nok ”bare” at stoppe væksten, men at svampen helt skal fjernes fra vores indeklima for at undgå en negativ påvirkning af vores immunforsvar
Mange udfordringer som lejer
Hos Sarah kom der i første omgang kun en sagsbehandler, men kommunerne har også mulighed for at udsende eksterne eksperter. Lone Grønborg, fra Grønborg Boliginspektion, er en af de eksterne eksperter, kommunerne kan hyre til at tjekke lejligheder for skimmelsvamp.
- Der er meget store forskelle på de forskellige sagsbehandlere. Jeg arbejder med en kommune lige nu, hvor de virkelig har lejernes bedste for øje. Men jeg oplever også sagsbehandlere og udlejere, der – for at sige det mildt – har interesse i, at lejerne holder mund, fortæller Lone Grønborg.
Disse forskelle i sagsbehandlingen gør det vanskeligere for lejere at få den nødvendige hjælp. Når kvaliteten af hjælpen afhænger af, hvilken kommune sagen foregår i, risikerer lejerne at stå alene med problemerne, hvilket kun komplicerer processen yderligere.
- De prøver jo at indhente den ene rapport efter den anden for at modbevise hinandens resultater. Det ender som et gedemarked uden lige, hvor der bliver udarbejdet et hav af rapporter om den samme sag – i stedet for at fokusere på kernen og finde en løsning, forklarer Lone Grønborg.
Gennem Lone Grønborgs mange års erfaring, har hun også oplevet, at skimmelsvampen ikke altid bliver udbedret.
- Jeg har oplevet, at jeg er blevet indkaldt til den samme bolig flere gange. Hver gang kan jeg konstatere det samme – og alligevel er der ikke blevet gjort noget, fortæller hun.
Det er dette syn, der møder Sarah Hald, da hun fjerner køkkenskabet. Det sorte på bagbeklædningen og væggen er skimmelsvamp. Foto: Sarah Hald
Det hemmelige våben
Tilbage i lejligheden står Sarah forbløffet og frustreret efter at sagsbehandleren lige er gået.
- Jeg havde da regnet med, at kommunen ville hjælpe mig og tage det seriøst. Det gjorde de jo sidste gang
Men sidste gang var også anderledes, for der brugte Sarah et hemmeligt våben, helt uden at vide det. Hun betalte selv for at få testet sin første lejlighed for skimmelsvamp, og så reagerede kommunen på hendes klage. Nu tænker hun, at hun bliver nødt til at betale for en test igen.
Kommunens ansvar
Social- og Boligministeriet har udsendt en vejledende håndbog til kommunerne i 2021, som beskriver den korrekte håndtering af skimmelsvampesager fra start til slut.
I håndbogen kan man blandt andet læse om Byfornyelseslovens §75 og Officialprincippet, som beskriver, at det er kommunens ansvar at lave de nødvendige undersøgelser for sandfærdigt at kunne vurdere, om der er skimmelsvamp i en lejebolig, og om det er sundhedsfarligt.
Men præcis, hvordan kommunen skal undersøge og vurdere sagerne, er der ingen regler for. Den ene kommune kan vælge at måle for fugt, den anden kan vælge at teste for skimmelsvamp, og den tredje kan vælge at vurdere sagen på baggrund af udseende og lugt. Selvom kommuner er bekendt med, at skimmelsvamp kan være skjult, bryder de dermed ikke reglerne, hvis de for eksempel ikke tester for skimmelsvamp i en bolig.
Det betyder i praksis, at der er meget stor forskel på sagsbehandlingen fra kommune til kommune. Der er heller ingen regler for, hvilken faglig kompetence, de, der fører tilsyn, skal have.
Skimmelsvamp
Skimmelsvamp tilhører svampefamilien og lever af at omsætte organisk materiale. En forudsætning for vækst af skimmelsvampe er høj fugtighed (mindst 75 % relativ fugtighed) på materialernes overflade. Der findes forskellige typer af skimmelsvamp, hvoraf nogle er giftige. Skimmelsvamp kan være problematisk for boligens sundhed og beboernes helbred.
Udseende
Skimmelsvampe kan se ud på mange forskellige måder: små pelsede områder der er sorte, sorte pletter, skjolder, hvide, grå, grønne eller endda lyserøde. Skimmelsvamp kan både være synligt på fx vægge og usynlige og være fx under gulve.
Symptomer
Mellem 3-6% af befolkningen er direkte allergisk overfor skimmelsvamp. Symptomer kan være røde øjne, åndedrætsbesvær, hovedpine, irriterede luftveje, svimmelhed, træthed, snue og koncentrationsbesvær. Også personer uden allergi kan opleve symptomer.
Oplever du symptomer, skal du søge egen læge.
Kilde: Skimmel.dk
Sarahs første kamp
Første gang, Sarah brugte det hemmelige våben, var tilbage i 2023, hvor hun og datteren boede i en anden lejlighed i Slagelse, som hun lejede af N Ejendom ApS.
Sarah oplever, at de begge ofte er meget syge.
I anledning af Sarahs fødselsdag kommer hendes søster, lillebror og deres kærester på besøg.
- Her kommer vi ind på det her med, at jeg synes, det er underligt, at vi er så syge, og at jeg er træt, svimmel og har hovedpine, og et halvt år inden det fandt jeg ud af, at jeg var begyndt at få migræneanfald.
I samtalen med familien bryder søsterens kæreste ind og spørger: “Har du overvejet, om det er på grund af skimmelsvamp?”
Sarah bliver nysgerrig og begynder at læse om skimmelsvamp. Hun læser, at buler i tapetet kan være et tegn på skimmel.
- Og det er der så sjovt nok, fortæller Sarah
Hun tager billeder, sender dem til udlejer og skriver, at hun mistænker, at der er skimmel i boligen. Udlejer svarer, at det ser helt normalt ud, og at det ikke er skimmelsvamp.
Sarah presser på igen, men udlejer holder fast og vil ikke undersøge lejligheden for skimmelsvamp, men fortæller Sarah, at hun er velkommen til selv at betale for en test.
- Jeg ender så med at bestille en DNA-analyse, og det koster omkring 6000 kr., som jeg så må trække fra egen lomme.
En DNA-analyse er en af de måder, man kan teste for, om der er skimmelsvamp, og hvilken type skimmelsvamp der er tale om.
Testen viser, at der er skimmelsvamp. Efter flere henvendelser til udlejer, inddrager Sarah kommunen. En måned efter sender Slagelse Kommune en ekstern ekspert ud, som tester for skimmel og skadeligt indeklima.
- Så går der yderligere en måned, inden man får svar på de her prøver, så det er en ekstrem lang proces, fortæller Sarah
Eksperten finder skimmel og usundt indeklima hjemme hos Sarah og anbefaler i sin rapport, at det udbedres inden for tre måneder. Men eksperten konkluderer også, at det kan gøres, mens Sarah og Lilje bor i lejligheden.
Sarah vælger i sidste ende at opsige lejemålet. Efter Sarah flytter, får udlejer et påbud og må ikke længere udleje boligen, før skimmelsvampen er udbedret. Kommunen vælger dermed at lave en kondemnering.
Tidslinje
Ved en kondemnering nedlægger kommunen forbud mod beboelse eller ophold i hele eller dele af en bolig.
Det sker ud fra en vurdering af, at boligen er for sundhedsskadelig eller brandfarlig til, at man kan bo i den.
Efter Sarah er flyttet fra sin første lejlighed, vælger hun at søge aktindsigt i sin egen sag.
Her får hun adgang til en mailkorrespondance mellem kommunen og sin tidligere udlejer, der får hende til at frygte, at en ny blot er flyttet ind til skimmelsvampen.
I januar 2024 sender udlejeren en mail til Slagelse Kommune, hvor han skriver at forbeholdene på boligen er blevet udbedret.
Slagelse Kommune modtager også et dokument med billeder fra renoveringen.
Da dokumentet ikke er dateret, er det dog uvist, om dette dokument modtages sammen med den sendte mail i januar 2024.
Slagelse Kommune modtager også en henvendelse samme dag fra en borger, der er blevet tilbudt lejligheden, men hun har opdaget, at boligen er kondemneret og spørger, om det stadig er gældende.
Udlejeren har dermed forsøgt, at udleje Sarahs gamle lejlighed på Jernbanegade, inden kondemneringen er ophævet.
Det har ikke været muligt at få bekræftet, om eller hvad Slagelse Kommune har svaret på denne henvendelse.
Dagen efter ophæver Slagelse Kommune kondemneringen i en mail til udlejeren.
Vi har vist mailkorrespondancen til Rune Skovbjerg Krog, jurist hos Danske Lejere (DL), og han er ikke begejstret for kommunens håndtering.
Lyd: Interview med Rune Skovbjerg Krog. Illustration: Maya Bøttker
Sarahs anden kamp
Vi hopper frem i tiden igen, hvor Sarah for anden gang skal kæmpe om retten til et sundt hjem efter fundet bag skabet.
Sarah vælger igen selv at betale ca. 6000 kroner for at få taget en professionel test, der kan vise, om der er skimmelsvamp. Testen kommer tilbage med det frygtede svar: der ér skimmelsvamp i deres nye hjem.
Sarah sender testsvaret til kommunen i håb om, at det kan få dem til at kigge på sagen igen. Og det lykkes.
Slagelse Kommune beslutter sig for igen at hyre en ekstern ekspert til at foretage en faglig vurdering af skimmelsvampen i Sarahs lejlighed. En lille måned efter får kommunen resultatet, som viser, at der er skimmelsvamp, og der er sundhedsfare forbundet med at bo i lejligheden. Det sker næsten to måneder efter, at Slagelse Kommune først lukkede sagen uden mistanke om skimmelsvamp og sundhedsfare.
Kommunen beslutter på baggrund af rapporten at pålægge udlejer at forbedre skimmelsvampen inden for tre måneder og giver udlejer en måned til at lave en såkaldt “tids- og handlingsplan” for udbedringerne. Sarah er lettet over kommunens afgørelse, men det skal vise sig, at kampen er langt fra slut.
Fantomfrister
I stedet for at have en godkendt tids- og handlingsplan inden for én måned, giver Slagelse Kommune udlejer fire fristforlængelser i de følgende måneder.
I denne tid bliver Sarah mere og mere bekymret for sit eget og hendes datters helbred, og hun prøver flere gange at råbe kommunen op. Fem måneder efter kommunens første besøg ligger der stadigvæk ikke en plan for, hvordan den sundhedsskadelige skimmelsvamp i Sarah og Liljes lejlighed skal fjernes. Sarah begynder at kunne mærke det på sin krop.
- Jeg kunne tage mig selv i, at når jeg var ude at gå med barnevognen, gik jeg i panik, fordi jeg ikke kunne huske, hvor jeg boede, jeg glemte det fuldstændig, fortæller hun
Frygtede for datters liv
En aften sidder Sarah og scroller på sin telefon, da hun pludselig kan høre sin datter hive efter vejret.
- Hun lød som én, der har været under vandet for længe og kommer op igen og hiver efter vejret. Det var virkelig voldsomt, og jeg kunne ikke forstå det, beskriver Sarah med tårer i øjnene
Nætter som denne bliver flere og flere. Sarah fortæller, at de hyppigt er på besøg hos vagtlægen og får flere forskellige udskrivninger af antibiotika.
- Jeg kan stadig se for mig, alle de ture vi har gået hele vejen igennem byen med min barnevogn sent om aftenen både hverdage og i weekender med fulde mennesker omkring os, fordi mit barn har 40 i feber og skal ud til lægevagten og tilbage igen
På et tidspunkt bliver Liljes vejrtrækning om natten så kritisk, at hun får en vejrtrækningsmaske, som hun skal sove med.
Om natten begynder Sarah at holde sig vågen.
- Tanken om at vågne og opdage, at hun ikke trækker vejret, kunne jeg ikke bære, forklarer hun.
Sarah optog lyden af Liljes vejrtrækning om natten:
Lyd: Lilje om natten (Sarah Hald). Illustration: Maya Bøttker
Den sidste halvanden måned, hvor Sarah bor i lejligheden, beskriver hun som en zombie-lignende tilstand, der handlede om overlevelse.
- Jeg var til lægen og fik at vide, at jeg havde alt for højt blodtryk, hvor jeg tænkte, hvad vil I have, at jeg skal gøre, lige nu overlever jeg bare, jeg lever ikke, jeg overlever for min datters skyld.
Flyt for livet
En dag får Sarah nok.
- Når jeg snakkede med min familie om det, så kunne jeg ikke holde ud, at de nævnte hendes navn, fordi jeg vidste ikke, om jeg havde hende i morgen.
Her går det op for Sarah, at de må give op på lejligheden.
- Jeg er så fyldt op og så udkørt og så træt, jeg ved bare, at vi skal væk derfra, fortæller Sarah.
Derfor tager Sarah en beslutning om at opsige lejemålet og komme hurtigst muligt vide
Dette vækker også en rektion hos Rune Skovbjerg Krog fra Danske Lejere:
Lyd: Interview med Rune Skovbjerg Krog. Illustration: AI genereret med Canva Pro af Cecilie Badino Vielwerth
Vi har bedt om Slagelse Kommunes kommentar til Sarahs forløb
.
Her har vi blandt andet spurgt, hvordan de kunne lukke en sag, hvor lejeren selv bagefter kunne bevise skimmelsvampen, og om ophævelsen af kondemneringen af Sarahs første lejlighed skete korrekt.
Vi ville også gerne høre Slagelse Kommune om Sarah og datterens forværrede sundhed spillede en rolle i deres håndtering af sagen, og om de havde genåbnet sagen, hvis Sarah ikke selv havde betalt ca. 6000 kroner for at modbevise kommunens afgørelse.
Vi ville også gerne spørge ind til Slagelse Kommunes generelle håndtering af skimmelsvampssager.
Blandt andet hvilke kvalifikationer sagsbehandlere skal have for at kunne vurdere, om der er skimmelsvamp, og om Slagelse Kommune selv vurderer, at de overholder Social- og Boligministeriets håndbog.
Slagelse Kommune har ikke haft mulighed for at udtale sig
Stor forskel mellem kommunerne
Da kommunerne selv laver retningslinjer for, hvordan de skal undersøge en bolig for skimmelsvamp, betyder det, at man som lejer er forskelligt stillet alt efter, hvor i landet man bor.
Forskellen er også tydelig, hvis man kigger på en undersøgelse lavet af Danske Lejere fra 2022-2023.
Her søgte de aktindsigt i alle sager med skimmelsvamp i de danske kommuner og sammenlignede, hvordan kommunerne håndterer sagerne.
På venstre Danmarkskort kan man se, i hvor mange procent af skimmelsvampsager der bliver bliver givet påbud, hvor kommunen tvinger udlejer til at fjerne skimmelsvampen og sundhedsfaren.
I Faaborg-Midtfyn Kommune fører eksempelvis 95% af sager om skimmelsvamp til et påbud til udlejer, men kigger man nogle få kilometer nord på til Odense Kommune, er tallene langt mindre.
Højre Danmarkskort viser, hvor store forskelle der er på, hvornår sagerne om skimmelsvamp lukkes. I rapporten skriver Danske Lejere, at nogle af disse kommuner i visse tilfælde hverken besøger hjemmet eller tager prøver, men kun lukker sagen efter dialog.
Kilde: fra rapporten "Kommunernes håndtering af sager om skimmelsvamp" af Danske Lejere, 2022-2023
Stikprøve i Odense
I redaktionen har vi også set nærmere på landets tredjestørste kommune, Odense, og deres håndtering af skimmelsvampssager.
Havde Sarah boet i Odense, ville hun heller ikke have fået tilbudt en skimmelsvamptest af sin lejlighed, første gang hun kontaktede kommunen.
Odense Kommune tester ikke for skimmelsvamp ved første besøg, men lader det være en individuel vurdering fra den enkelte sagsbehandler.
De kan måle for fugt, hvis de mener, at det er nødvendigt, og det vurderer de blandt andet ud fra bygningens stand, og om der lugter dårligt.
På Teknologisk Instituts hjemmeside kan man ellers læse, at det er svært at lugte, hvis skimmelsvampen er tør eller skjult ifølge Sofie Marie Kristensen, Sektionsleder og ph.d.
I Odense er det afdelingen Byggesag, der står for at føre tilsyn med sundhedstilstanden af boliger. Ud af de 17 sager, som vi på redaktionen har fået indblik i ved hjælp af aktindsigter, er det kun i én af sagerne, at kommunen har valgt at teste for, om der er skimmelsvamp i boligen. Det på trods af, at skimmelsvamp ikke altid er synligt i boliger.
Vi har foreholdt Karin Niemann-Christensen for kritikken, der er afdelingschef for Byudvikling, herunder Byggesag, i Odense Kommune. Hun understreger, at der sker en individuel vurdering fra sag til sag om, hvorvidt der skal foretages test for skimmelsvamp, og at der ikke som sådan er retningslinjer for denne vurdering.
Vi spurgte ind til, hvordan de sikrer sig, at vurderingerne er korrekte, når de ikke har konkrete retningslinjer eller foretager tests ved første besøg
- Vi er ikke ufejlbarlige. Men den her metode, den er jo baseret på de erfaringer, vi har som fagpersoner, svarer Karin Niemann-Christensen
Vi spørger, om kommunen kunne minimere fejl og undgå at overse skjult og tør skimmelsvamp, hvis de testede, som en fast del af deres besigtigelser. Til dette svarer Karin Niemann-Christensen:
- Der er ikke to sager, der er ens. Det vil være meget overdrevet at lave indgreb for at undersøge for skimmelsvamp i alle de henvendelser, vi får hvert eneste år.
I Social- og Boligministeriets Håndbog til kommunerne om håndtering af sager om skimmelsvamp vejledes kommunerne til at tjekke boliger løbende, og ikke kun når der er kommet en klage om skimmel. På samme måde vejledes kommunerne også til at holde ekstra godt øje med de bygninger, som er ekstra udsatte for skimmelvækst. Dette kunne for eksempel være gamle bygninger. Stillet overfor dette svarer Karen Niemann-Christensen
- Vi har ikke en kontrolindsats, hvor vi tager ud og besøger alle boliger i Odense Kommune hele tiden.
Hun fortæller desuden, at Odense Kommunes retningslinjer er, at de håndterer sager, når de får en konkret henvendelse om skimmelsvamp.
I redaktionens research er der eksempler på sager, hvor kommunen har vurderet, at der er skimmelsvamp, men ikke nok til, at de gik yderligere ind i sagerne eller kommer med påbud til udlejerne. Vi ville gerne have Odense Kommunes kommentar til disse sager, men de afviser at gå ind i enkeltsager.
Det er derudover Karin Niemann-Christensens vurdering, at Odense Kommune lever op til lovgivningen og håndbogens vejledning til kommunernes håndtering af skimmelsvampesager.
Sarah, 25, med datteren Lilje, 4. Sarah er jobsøgende men venter lige nu på, at Lilje får tilbudt en plads i institution efter deres seneste flytning. Foto: Maya Bøttker
En lys fremtid
I dag er Sarah flyttet til en ny kommune og har startet et nyt liv, som hun håber ikke længere skal involvere skimmelsvamp. Den nye lejlighed har ændret Sarah og Liljes liv.
- Det er en omvæltning at skulle flytte til en ny by, og oveni det skulle jeg nærmest være mor til et nyt barn, fortæller hun med et smil på læben og fortsætter:
- Til en familiefødselsdag spurgte hendes oldemor, hvad der var sket med Lilje, og sagde “hun er jo et helt andet barn”. Hun snakker meget mere. Hun er et barn nu, det var hun ikke før.
Sarah fortæller også, at flytningen har betydet, at selvom hun stadig får migræneanfald, er de mere milde. Samtidig husker hun mere og mere og føler sig mere som sig selv.
Ifølge Sarah har hverken hun eller Lilje været præget af meget sygdom siden flytningen, og det går bedre med Liljes vejrtrækning.
Men selvom Sarah i dag har startet et nyt kapitel, understreger hun, hvor vigtigt hendes sikkerhedsnet har været.
Hør Sarah fortælle om, hvordan hendes familie har hjulpet hende igennem:
Lyd: Interview med Sarah Hald. Illustration: Maya Bøttker
Redaktionen har kontaktet Sarahs tidligere udlejer fra den første lejlighed, N Ejendom ApS. Firmaet ønsker ikke at forholde sig til kritikken.
Redaktionen har kontaktet Sarahs tidligere udlejer, LG48 ApS. Firmaet ønsker heller ikke at forholde sig til kritikken.
Redaktionen har også kontaktet Social-og Boligministeriet og de politiske boligordførere for Moderaterne og Venstre, men de har endnu ikke ønsket at udtale sig.
Sådan gjorde vi
Redaktionen har været i kontakt med 18 forskellige personer fra hele landet, der selv har oplevet at leve i en lejebolig med skimmelsvamp. Kilderne beretter alle om, at det er en jungle at finde ud af, hvad man kan gøre som lejer med skimmelsvamp og om de mange forskellige konsekvenser skimmelsvamp har haft for dem. Personerne er fundet via et facebookopslag i en lukket facebookgruppe for lejere, ved hjælp af aktindsigt og ved at kontakte via anmeldelser på Trustpilot. Redaktionen har valgt at beskrive en enkelt af sagerne i dybden i denne webdok.
Artiklen bygger på en række dokumenter herunder besigtigelsesrapporter, SMS-korrespondancer, sundhedsjournaler, aktindsigter, mail-korrespondancer og myndighedsudtalelser.
I alle tilfælde har vi set dokumenterne.